INWAVE rådgivning
Når funktion, design og ansvar går hånd i hånd
Vi samarbejder med førende rådgivere og installatører omkring alle former for belysningsprojekter til både offentlige og private bygherrer. Med stigende energipriser og ønsket om at bidrage til den grønne omstilling spiller energibesparelser og energirenovering indenfor belysning selvsagt en vigtig rolle i dagens Danmark. Derfor rådgiver vi naturligvis også gerne slutbruger/bygherre om energirenovering af belysning og anviser installatører, der kan udføre arbejdet.
Betydningen af professionel lysberegning
Lysberegning er en central del af ethvert projekt, hvor belysning indgår. Uden en præcis beregning kan resultatet blive ujævn belysning, generende blænding eller områder med utilstrækkeligt lys. Dette kan både påvirke arbejdsmiljøet negativt og medføre et unødvendigt højt energiforbrug.
Hos INWAVE anvender vi det førende lysberegningsværktøj Dialux, som gør det muligt at tilpasse lysniveauer, blændingsværdier og randzoner nøjagtigt efter projektets specifikke krav.
Uanset projektets størrelse er en professionel lysberegning en investering i både kvalitet og langtidsholdbare løsninger. I samarbejde med os sikrer du, at belysningen lever op til gældende krav og standarder – samtidig med at energieffektiviteten optimeres.
Vi tilbyder komplet belysningsplanlægning med opmåling, valg af armaturer efter forholdene, lysberegninger og kontrolmålinger ligesom vi bruger vores brede viden om lovgivning og standarder til at rådgive kunder i forhold til netop deres projekt.
Belysning der forener design, økonomi og klima
Hos Inwave mener vi, at lys og belysning skal ses i en større sammenhæng: En helhedsorienteret tilgang hvor vi vægter både det funktionelle, æstetiske, klimaindsatsen og økonomiske aspekter når vi udvikler og leverer LED-belysning. Det er vores klare holdning at skandinavisk designtradition, god økonomi og klimarigtige valg ikke er hinandens modsætninger – tværtimod.
Med baggrund i denne tilgang, er vores mål altid at skabe funktionel, karakterskabende og ikke mindst energibesparende belysning med let installation, meget lang levetid og en høj grad af udskiftelige sliddele.
Service og kvalitet
Vores produkter er opbygget af vedligeholdelsesfri kvalitetskomponenter med høj virkningsgrad og rigtig gode lysegenskaber, udviklet med fokus på livscyklus-omkostninger og driftssikkerhed. Det betyder ikke bare god driftsøkonomi og visuel komfort, men også en klima- og miljømæssig stærk profil med stort besparelsespotentiale på både energi- og resurseforbrug til gavn for såvel CO2-regnskab som pengepung.
Mange af vores produkter lagerføres med mulighed for dag-til-dag levering og følges naturligvis af førsteklasses service fra start til slut. Vælg din belysning på et oplyst grundlag – kontakt os og få en uforpligtende snak med en af vores kompetente medarbejdere om belysning til netop dit projekt.
Find din kontakt lige HER