Skyled Compact

Cylindrisk påbygningsarmatur i moderne design med lav påbygningshøjde. Energibesparende med høj virkningsgrad og behageligt lys uden blænding.

Kan fås med Dali og Casambi ASD modul – trådløs dæmp via Bluetooth.

Kategorier: ,

Fragt info

Hent dataark

Grundet armaturets lave højde kan tilslutning til både dæmpbar og ikke dæmpbar driver kun ske med en 2×0,75mm tilledning. Er der behov for tilslutning af større kabler eller behov for sløjfning kan armaturet leveres med en monteringsdåse som skal placeres på bagsiden af loftet.

Varianterne i Ø300/Ø400 3000K/4000K og Ø500 3000K kan leveres med HF sensor og HF sensor m. RF (trådløs kommunikation).

Varianten med HF sensor kan indstilles med efterløbstid fra 10 sek. til 30 min. og med skumringsrelæ med lysresponsgrænse, som kan indstilles fra 0-50 lux eller inaktiv. HF sensoren er meget følsom og kan detektere bevægelse fx igennem små sprækker. Armaturet bør ikke anvendes i små rum, hvor der er risiko for at sensoren detekterer bevægelse udenfor rummet. HF varianten har master-slave funktion hvor der kan kobles op til 10 armaturer uden sensor på et armatur med sensor.

Varianten med HF sensor og RF har indbygget driver med mulighed for aktivering af lyset ved eksternt tryk. Armaturet kommunikerer via trådløs radiokommunikation, hvilket betyder der ikke skal trækkes kabler mellem armaturerne. Armaturet kan indstilles i 16 grupper. Denne variant har dagslyssensor som sikrer, at lyset kun aktiveres ved bevægelse hvis det omgivende lys er under den fastsatte lysresponsgrænse. Varianten har desuden en vågelysfunktion indstillelig til 10% / 20% / 30% / 50% lys, som kan indstilles fra 0s/ 5min / 10min / 30min / 1t/ +∞ i standby tid, som aktiveres hvis det er omgivende lys er under den fastsatte lysresponsgrænse eller som aktiveres efter endt efterløbstid af normal drift og ud fra et fast tidsinterval.

OBS: For varianter uden dæmp: der må ikke ændres på driverens DIP switch indstillinger: Varianterne Ø400 og Ø500 må ikke udsættes for et driveroutput højere en 900mA!

Downloads
Lysfiler: Hent lysfiler
Udbudstekster: Hent udbudstekster
Manualer: Hent manualer
Tekniske specifikationer
Anvendelse: Påbygning
Anvendelsesområde: Kontorer, mødelokaler, butikker, institutioner m.v. Godkendt til fælles adgangsveje
Forsyningsspænding: 230V, 50-60Hz
Tilslutning: u/dæmp 2x0,75mm² ikke sløjfbar, Dali2 5*75mm² ikke sløjfbar. Sløjfedåse med tilslutning op til 5x2,5mm² kan tilkøbes
Driver: u/dæmp, Dali2, Casambi. Alle drivere er flicker-fri
Udskiftelig driver/LED: Ja/Nej
Levetid: 100.000 timer L80/B50
Omgivelsestemperatur: -20°C til +45°C
Isolationsklasse: Klasse II
Kapslingsklasse: IP20
Vandalklasse: IK08 (Ø300) IK10 (Ø400/Ø500)
Lysegenskaber: SDCM<3, CRI 80, CCT 3000K/4000K
Lysspredning: 130°
Materialer: Hus i aluminium. Optisk reflektor i PMMA
Farve: Armaturkant hvidlakeret RAL9016
Godkendelse: CE, RoHS, ErP
Garanti: 5 år
Varianter
Dimensioner System effekt Lysfarve Lysstrøm Antal i yderkasse
Ø300x40 mm 22 W 3000/4000 K 2120/2220 Lm 18 stk
Ø400x38 mm 30 W 3000/4000 K 3090/3480 Lm 5 stk
Ø500x38 mm 35 W 3000/4000 K 3630/3720 Lm 5 stk
Tilbehør
Sløjfbar monteringdåse: 3/5x2,5mm². Bestilles separat
HF sensor: Bestilles separat
Systemstik: Leveres på forespørgsel med Winsta eller Wieland systemstik
Casambi Bluetooth ASD Dali Unit: Anvendes i de armaturer hvor en intern Casambi driver ikke er mulig. Bestilles separat
Casambi Enocean Tryk: Trådløst tryk. Bestilles separat
Casambi PIR sensor: PIR sensor med dagslysstyring. Bestilles separat
Montering
Armaturet har hurtig og nem montage. Beslag fastgøres i loftet og armaturet fastgøres med to skruer til beslaget. HF sensoren er meget følsom så står armaturet tændt for ofte / for lang tid, kan en løsning være at reducere detektionsradius og efterløbstid, samt ændre indstilling af dagslyssensor.

For information om varianter - hent dataark

Du kunne også være interesseret i...